Ansvarlighed er et vilkår
Common Sense har en FSC®- varemærkelicens (FSC N004287). Det betyder, at vi er godkendt af FSC Danmark til at markedsføre og kommunikere produkter der er FSC mærkede. Hos Common Sense har vi fokus på at øge mængden af mere ansvarlige produkter i vores gavesortiment. Vi har ingen egenproduktion men tætte partnerskaber med leverandører, der har valgt at arbejde med netop FSC- certificeret træ. Dette ønsker vi at støtte op om. Her på siden vil du finde FSC - logoet ved de certificerede produkter. FSC er verdens mest ambitiøse globale certificering til ansvarlig skovdrift og din sikkerhed for træ og papir fra veldrevne skove og andre ansvarlige kilder. FSC arbejder både for natur og menneskers vilkår i verdens skovområder. Find mere information om varemærkelicens og certificering her: fsc.dk
ISO 14001:2015 – Vores garanti for ansvarlighed
Vi er stolte af at kunne meddele, at vi er certificeret efter ISO 14001:2015, den internationalt anerkendte standard for miljøledelse.
Certificeringen er et bevis på, at vi arbejder systematisk og målrettet med at reducere vores miljøpåvirkning, overholde gældende lovgivning og hele tiden forbedre vores indsats for en mere bæredygtig drift.
For vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere betyder det, at I kan have tillid til, at vi tager miljøet alvorligt og prioriterer ansvarlighed i alle led af vores virksomhed.
Julemærkehjemmene
Alt for mange børn i Danmark mistrives. De er ensomme, bliver mobbet og mister troen på sig selv. Det må vi aldrig acceptere. Julemærkehjemmene giver børn og deres familier en ny start. Under et ophold lærer børnene nye måder at se på sig selv og verden omkring dem, og det giver dem bedre selvværd. Opholdet slutter, men udviklingen fortsætter. Julemærkehjemmene hjælper børn hele året. Derfor har vi brug for støtte og donationer hele året. JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Katalog
Vi får trykt ét enkelt katalog om året. Vi kalder det et julegavekatalog, men det rummer også mange af de gaveideer og produkter, der passer til jubilæer, kundegaver og firmatøj. Vi håber, vores kunder vil bruge det til inspiration hele året. Kataloget er trykt på FSC-certificeret papir, der kommer fra bæredygtigt skovbrug. I kataloget har vi synliggjort de mærkninger, der er for de enkelte produkter, så det er lettere for jer at vælge.